Som ansvarlig for salg og kundetilfredshed hos TRIMIT i Danmark har jeg det overordnede ansvar for, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse – og at vores sælgere har de rette rammer til at lykkes. Med mere end 30 år i IT-branchen har jeg lært, at stærke relationer, ærlighed og en god dialog er fundamentet for et samarbejde, der holder.
Jeg brænder for at skabe en kultur, hvor vi lytter, tager ejerskab og aldrig glemmer mennesket bag systemerne. Min tilgang er jordnær og engageret, og jeg går til opgaven med nysgerrighed, humor og stor respekt for kundernes tid og forretning. Målet er simpelt: glade kunder, stærke resultater – og et team, der trives i processen.